Søg i produkter








SERVICEAFTALE

Vi sørger for din sikkerhed er i orden

Kontrol og test

Vi tilbyder kontrol og test af Deres løftegrej i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1101 og 1109 om anvendelse af tekniske hjælpemidler paragraf 8 og 14 samt arbejdsmiljølovens paragraf 45.

Serviceaftale

Lav en serviceaftale med Carl Stahl A/S og du er sikker på at fristen for det lovpligtige årlige eftersyn ikke overskrides. Aftalen indebærer at vi forpligter os til at kontakte dig hvert år ca. 1 måned før årsdagen for sidste eftersyn, for at træffe aftale om en ny test.
En fordel for dig, fordi du slipper for selv at skulle huske på hvornår dit løftergrej skal testes, og fordi det gør vor planlægning nemmere og reducerer kørselsomkostningerne og dermed din pris på eftersyn og test.



Uddannet personale
Vore testfolk har opnået stor erfaring gennem mange års arbejde med test og eftersyn af løftegrej. Dette giver sikkerhed for en korrekt vurdering af skader og betydningen af slid, således at udskiftning eller kassation kun sker, når det er nødvendigt for sikkerheden og ikke ud fra kosmetiske hensyn.


       

Vi foretager eftersyn på følgende måde:
Visuel kopntrol: Kontrol af slid, kontrol af tidligere overbelastning og kontrol af beskadigelse. I tvivlstilfælde anvendes pentrantmetoden. Grej mærkes efter gældende regler. Kontrolcertifikat udleveres på stedet. Udskiftning af dele kun efter aftale med kunde.

Mærkning og certifikat
Hvert eftersyn afsluttes med, at alt godkendt løftegrej forsynes med belastningsskilte eller farvekode, ligesom der udleveres certifikat som bekræftelse på test og eftersyn. Disse certifikater kan bruges som dokumentation overfor Arbejdstilsynet og andre tilsynsførende myndigheder.

Udskiftning og reparation
Da vore testvogne er udstyret med et mindre reservedelslager, sker udskiftning og mindre reparationer som hovedregel i forbindelse med testen, hvorfor løftegrejet er klar til brug igen umiddelbart efter.

Vi kører over hele landet
For at reducere spildtid tilbyder vi test hos dig, eller på den arbejdsplads hvor løftegrejet anvendes. Alle vore testbiler er udstyret med moderne måleudstyr. Således opnås det mest sikre resultat. 

          

Test af løftegrej
Som meget andet er test af løftegrej også en tillidssag. Arbejdstilsynet kræver et årligt kontroleftersyn men anviser ingen metode Hvilken metode skal man vælge?

1. Trækprøvning
Fordel: Det svageste led vil evt. sprænge
Ulempe: Kan skade et evt. svagt punkt

2. Visuel kontrol
Fordel: Man skal hele produktet igennem
Ulempe: Skjulte fejl opdages ikke.

3. Magnetofluxprøvning + visuel kontrol
Fordel: Revne usynlig for øjet kan påvises
Ulempe: Falsk tryghed - Kun ca. 50% af kædeleddet/krog testes og virker kun i længderetningen.
Tager lang tid.


Vores kontrol og test omfatter:
1. Kæder, kædesling og tilbehør til kæder
Testet visuelt med opmåling for forlængelse af led samt revner og brud. Vi kan efter kundeønske tilbyde magnetofluxprøve.

2. Stålwire og wirestropper
Gennemgås visuelt for korrosion, trådbrud, deformationer m.v. ligesom normmål for stålwire kontrolleres.

3. Faldsikring og stiger
Visuel kontrol.

4. Løftebånd og rundsling
Kontrolleres visuelt for slid og kantskader, ligesom mærkningen kontrolleres.

5. Løfteåg, coilkroge, pallegafler m.m.
Kontrolleres med afrensningsvæske, magnetofluxvæske samt fremkaldervæske for revner samt visuelt for andre deformationer efter behov.

6. Taljer og pladekløer
Pladekløer kontrolleres visuelt, mens taljer både trækprøves og kontrolleres visuelt.

7. Traverskraner
Vi kontrollerer små som store krananlæg. Over 1000 kg. kraner har vi eksterne samarbejdspartnere.

8. Vakuum- og slangeløftere
Visuel kontrol, trykprøvning af pumpe samt kontrol af slitage på sugekopperne.



 Vi er medlem af kranfabrikantforeningen, som bl.a sikrer at vores testfolk er verificerede af Force
Klik hér for at se vores komplette faldsikringsprogram



Navn *
Organisation
E-mail *